Integrationspædagogik

Vi bygger vores botilbud på integrationspædagogik. Måske har vi selv fundet på ordet, men vi har ikke selv opfundet begrebet.
I mange andre geografiske og historiske sammenhænge har det været helt nødvendigt og/eller ønskeligt at få mennesker fra forskellige grupperinger, med forskellige kulturbaggrunde og med forskellig intellektuel og færdighedsmæssig kunnen til at lære at fungere sammen og få udbytte af og bidrage til et fællesskab.

Det har altid været erfaringen fra disse steder, at integration ikke bare er en proces, der indfinder sig af sig selv, fordi forskellige mennesker opholder sig på det samme sted; integrationen kræver, at pædagogiske nøglepersoner sætter sig i spidsen for processen, tænker sig om, finder på, forsøger, analyserer, høster de gode resultater, indser fejlene og er klar til at begynde forfra; denne gang på et nyt niveau.

Desuden kræver processen, at de forskelligartede mennesker, der skal finde sammen, har noget at finde sammen om, og desuden kan få opfyldt deres egne respektive mål.


Den almindelige brug af ordet integration i Danmark omhandler den proces, der skal få nytilkomne til at komme på plads i deres nye land.
Vi bruger ordet om den proces, der bringer mennesker med forskellig baggrund til at høre sammen – på trods af og i kraft af – deres forskelle. At de lærer, at forskellighed ikke er forhindring, men at forskellighed er udtryk for mangfoldighed. Og at de ligeledes lærer, at der er plads til at alle – uanset størrelsen og arten af deres bidrag.
 
Denne proces består af en lang række hverdagsagtige og praktiske enkeltheder.
En af lærernes vigtigste opgaver er at garantere, at der er et godt og sikkert miljø, hvor løsningen på de mange dagligdags spørgsmål er kammeratlig og til gavn for den enkelte og for opnåelsen af de aftalte mål.
Udgangspunktet er respekten for det enkelte menneske, for hans ønsker og mål, der skal bearbejdes i samklang med det enkelte menneskes deltagelse i og bidrag til et fællesskab.
 
Lige så betydningsfuld som grundideen om integration er vores fokus på ”det at være i gang – det at være i udvikling”.
Det er en gammeldags betragtning, at voksne mennesker ses som ”færdigudviklede”, og det er kun i eventyrene, at mennesker efter at have gået så grueligt meget ondt igennem, lever lykkeligt til deres dages ende.
I nutiden taler man om ”livslang uddannelse og udvikling”.
 
Men ham, der er hægtet af, udvikler sig kun lidt.
Udvikling kræver næring. Næringen består af egne mål, nye muligheder, oplevelser, tankevirksomhed, samtaler, kærlighed og krav.
 
For alle på Botilbuddet – henviste som selvbetalere – får ”det at være i gang, det at udvikle sig” betydning.
Alle kan lære nyt; alle kan få andre vaner; alle kan gøre noget anderledes, end de plejer; alle kan gøre nytte; alle kan komme til at holde af andre; alle kan blive regnet med; alle kan komme i udvikling.