De konkrete pædagogiske metoder

Hver af de 10 beboere får en kontaktperson.

Når den nye beboer indskrives på Botilbuddet, afklarer vi med vedkommende (og med hans anbringende kommune), hvad der for ham er mest vigtigt at satse på: udviklingsmæssigt og færdighedsmæssigt. Vi lægger herefter en plan sammen med ham for, hvad der skal til – og i hvilke tempi. Denne plan følger vi jævnligt op på, tager stikkene hjem og lægger ny og videre plan.
Nøgleordet i denne proces er: Overensstemmelse.
 
Dette er nemmere sagt end gjort. Ofte vil der skulle mange forsøg til og mange – daglige – justeringer.
Det er heller ikke konflikt frit. Medarbejderne vil skulle få ideer til den bedste udgang på en myriade af små og store konflikter hver dag.

Processerne er meget konkrete:

  • Den mandlige beboer er god til at holde sin lejlighed pæn, ren og hyggelig, men har ikke styr på vask af tøj og orden i det. Det skal han lære og gøre. Aftale: Han og pædagogen hjælpes om mandagen. Om torsdagen skal han selv vaske. I næste uge skal han vaske sit eget tøj og naboens.
  • Den unge mand er tilmeldt teori undervisning. Han vil tage et kørekort. Inden han tager til teori i byen, er det aftalt, at han skal øve sammen med en af selvbetalerne. Men denne konkrete dag gider han ikke øve. Han bliver rasende over, at selvbetaleren derfor mener, at han ikke skal til teori. Pædagogen skal nu have reddet trådene ud og få begge parter til at lære af situationen – og komme overens om, hvordan situationen løses.
  • Den voksne, men meget barnlige pige husker alle navne, fødselsdage osv. Hun vil så gerne glæde andre, men er brovtende og larmende. For at give hende et redskab til at kontakte andre uden at støde dem fra sig, finder pædagogen på, at hun skal have et kamera og en fotoprinter, således at hun kan tage billeder af alle sine venner og forære dem billederne.


I hvert af de 3 eksempler har pædagogen først i samarbejde med de andre i personalegruppen analyseret, hvad der er beboerens situation – hvor er styrkeområderne, hvad er det næste der skal ske, og hvordan skal det ske – og hvorfor.
Så har kontaktpersonen aftalt planen med beboeren.
Herefter skal den føres ud i virkeligheden. Og her støder der masser af hændelser til, der skal håndteres.

I det daglige pædagogiske arbejde handler det om:

  • At højne beboerens almene velbefindende ved at han anspores til at holde god hygiejne, spise ved veltilrettelagte og veltillavede måltider, gå i pænt tøj, dyrke motion og ikke blive syg.
  • At styrke beboerens selvværd ved at motivere til at han er aktiv i at skaffe sig mangeartede færdigheder, at han skaffer sig systemer til at holde orden på økonomi og aftaler, at han får gode sociale og venskabelige kontakter til andre mennesker, og at konflikter bliver løst.
  • At give beboeren mod på livet og fremtiden ved at han deltager mere og mere på lige fod med andre i dagligdag og højdepunkter, at han tør lægge planer, der bliver konkrete og målrettede, at han får tiltro til, at der er noget, han kan.

De 10 henviste beboere har brug for omtanke og omsorg.

Det er derfor af stor betydning, at personalet har fokus på den enkelte:

  • At der er styr på de materielle forhold, rent og rart på værelset, blomster i vindueskarmen, billeder på væggen, rent sengetøj.
  • At der er styr på den personlige hygiejne, nyt tøj, tøj der passer, shampo og creme, tandbørste og tandlægeeftersyn, sko til forskellige formål, slankekure og motion nok, små-skavanker behandles, varige sygdomme gives den rette behandling.
  • At hjælp til at styre økonomien er klar, ingen løftede pegefingre ved overforbrug, men hjælp til at få det under kontrol, systemer så pengene rækker hele måneden.
  • At drømme af alle slags kommer op og bliver taget alvorligt.


Pædagogikken er anerkendende; den er ”learning by doing”; den yder hjælp til struktur i beboerens liv og dagligdag; den er inkluderende og integrerende.
Samtaler, samvær og deltagelse i mange aktiviteter fører med sig, at beboeren bliver mere og mere klar over, hvad han kan og vil. Jo flere situationer, der er positive, jo mere vil han være med til; vil han gøre.

Hverken Botilbud, selvbetalere, pædagoger eller nogen andre kan sætte de henviste beboere i god udvikling. Det kan kun de selv.
Et hvert menneske er pilot i egen indlæring, udvikling og i eget liv. Dette gælder også selv om mennesket har store vanskeligheder.

Det er vores opgave at hjælpe med, iscenesætte og garantere miljøet således, at den henviste beboer selv begynder at opdage, at han kan, at han er regnet, og at han kan lære mere.